Spændende projekt i Norge
I Norge er vi med, når ”projekt Salmon Evolution” er under opførelse. Et kæmpe projekt indenfor landbaseret opdræt af laks.
Fase 1 af projektet indebærer opstilling af 12 kar/tanke, som hver er 28 meter i diameter, og 13 meter høje. Vandstanden vil være 8 meter, og hver tank vil således indeholde 5 mio. liter vand. De første fire tanke skal stå klar til brug i maj næste år. Når hele projektet er afsluttet, vil 48 kar/tanke, med tilhørende rensningsanlæg, pumpehuse, og kontorer være klar til at producere 36.000 tons laks af højeste kvalitet årligt.
Inden projektet for alvor blev skudt i gang, blev et rør på 2,5 meter ø, nedgravet (sprængt gennem klipperne), og ender nu ud på 40 meter dybt vand. Herfra vil havvand blive pumpet ind i anlægget, og sikre at det året rundt holder en temperatur på 8-9 grader.
Det er danske A-Consult A/S som leverer de præfabrikerede betonelementer, og A-Consult har altså valgt os til at bistå dem med arbejdet i Norge, en tillid vi er meget glade for.
|