Se dette nyhedsbrev i en browser

”Kan I flytte Pluto?”

Sådan lød den lidt utraditionelle forespørgsel, som Per B. Hansen fra DSV Transport A/S i Tilst fik fra HedeDanmark A/S, og selvom Pluto oftest forbindes med Andeby, som er et geografisk område vi ikke så ofte bevæger os i, så takkede vi ja til opgaven, og vi blev hurtigt klogere på, hvem Pluto var.

HedeDanmark A/S havde af Slots- og Kulturstyrelsen fået til opgave at oprense kanalen i Frederiksberg Have, og de valgte DSV Transport til at bistå med transportløsningen til opgaven.

Det var i den forbindelse at ”Pluto” indledningsvis skulle fiskes op af vandet i Sæby i Nordjylland og derefter køres til København.

Pluto er en såkaldt ‘dredger’, hvilket vil sige, at den kan flyde rundt og suge bundsediment (ensartede mineralske eller organiske partikler der er aflejret på bunden af f.eks. i en sø) op fra kanaler, bassiner og søer - i dette tilfælde kanalen i Frederiksberg Have. Det gøres dels for at forbedre iltningsforholdene samt at sænke bunden for at opretholde farbarheden og vandkapaciteten.

En 110 t/m kranbil og to sættevogne lastet med udstyr til Pluto, og Pluto selv, sørgede for transporten gennem Jylland og over Fyn og Sjælland. Efter ankomsten til København og Frederiksberg Have, blev bilerne læsset om lige inden for havens låge. Med hjælp fra en 4-akslet kranbil (80 t/m) gik turen ad snørklede og kun 3 meter brede veje og stier gennem haven, så Pluto, køreplader og andet udstyr blev bragt til kanalen, hvor arbejdet skulle foregå. Til sidst kunne Pluto så løftes ned i sit rette element, nemlig vandet.

 

 

Dredgeren Pluto arbejder således, at den via en monteret arm med sugehoved pumper sediment og vand op i nogle store afvandingsposer, som tilbageholder sediment, og lader vandet ryge tilbage i kanalen. Sedimentet køres herefter bort og kanalen kan herefter klare sig i mange år igen.

En spændende og udfordrende opgave som vi er glade for at HedeDanmark ville have os med til at løse.

Vi har med stolthed modtaget GMP+ certificering 

Når man indgår et samarbejde med os, og det er uanset om man er kunde eller vognmand, så er der sikkerhed for, at vi tager transport meget alvorligt. Konstant vil vi bestræbe os på at gøre vores arbejde lidt bedre, end dagen førVi inddrager vores vognmænd i disse bestræbelser, således at vi sammen står stærkest muligt.

Derfor er det også med en vis portion stolthed, at vi kan offentliggøre, at vores volumenafdeling i Roskilde har modtaget GMP+ certifikatet.

Læs om hvad GMP+ står for 

Velkommen tilbage Lærke

For fem år siden startede Lærke på Drivers Academy sammen med tre mandlige deltager. Da det store kørekort skulle i lommen, var det kun Lærke der klarede skærene. Det gav da også et job som medhjælpende chauffør hos os. Lærke fik så et job efter et halvt år hos en af de store pakketransportfirmaer, hvor hun kørte modulvogntog rundt i Danmark og Nordeuropa. ”Jeg viste ikke hvilken lastbil jeg skulle køre, når jeg mødte ind, ofte om aftenen, og egentlig følte jeg mig mere som en robot end et menneske”, siger Lærke med et smil. ”Jeg ville gerne tilbage til DSV Transport og sendte dem en ansøgning i efteråret, der så blev til et job. Nu har jeg ”min egen” lastbil og rigtig gode forhold", siger Lærke inden hun er afsted efter et læs jord, der skal til Nordhavnen.

Vi har netop fået produceret to film

Da vi gerne vil samarbejde med flere vognmænd og dermed styrke vores fælles konkurrenceevne, så har vi nu en film klar, der skal fortælle vores budskab. Samtidig er der brug for dygtige chauffører, så de vognmænd vi samarbejder med, også får chauffører til alle deres lastbiler. Det er der også kommet en film ud af. Kom bag kameraet her, og ”vær med” da filmene blev skudt. Se de færdige film på vores hjemmeside her.

Medarbejdernyt 

Lonni Demsgaard er startet i vores afdeling for entreprenørkørsel i Roskilde. Tag god imod Lonni.

I Roskilde kan Ida Pedersen fejre 60-års fødselsdag, og i Tilst er det Claus V. Bjarøy der runder de 50 år. Vi ønsker dem begge tillykke.

Frameld dig dette nyhedsbrev