Se dette nyhedsbrev i en browser
Den store vognmandsdag 
 
Traditionen tro afholdt vi vores vognmandsmøde da foråret meldte sin ankomst. Den 25. marts mødtes vi klokken 8:00 i Roskilde Kongrescenter. Dagen bød på indlæg fra vores bestyrelsesformand Kent Arentoft, Lars Saltoft Kristoffersen, Lars Dich-Johansen, Nicolai Raun og Rasmus Møllebæk.
 
Vi havde også trukket erfarne folk til inden for vores branche. Ove Holm der er underdirektør i DTL, kom med vise ord om kilometerafgift, vægt og dimensioner. Et indlæg om det transportpolitiske arbejde, der foregår i DI Transport og den aktuelle politiske stemning, kom branchedirektør Karsten Lauritzen og transportpolitiske chef Rune Noack ind på. Advokat med speciale i transportsager, Jacob Forman, kom med et indlæg om aktuelle juridiske sager fra transportbranchen. 
 
Efter kongrescenteret stod den på netværk og snak med leverandører og samarbejdspartnere på vores hovedkontors adresse. Her blev der hygget med pølsevogn, pandekagevogn, kaffevogn og sparket dæk. Arrangementet sluttede omkring kl. 15 og var en stor succes igen i år, med mange positive tilkendegivelser og feedback.
 
 
Pas på de små i trafikken
 
Selvom vi heldigvis går mod lysere tider, og de bløde trafikanter dermed også bliver lettere at se, er det fortsat vigtigt med stort fokus på trafiksikkerhed. Derfor besøger vi gerne skoler og får gode snakke med elever om trafiksikkerhed og blinde vinkler.
 
Vores chauffører kan også fortælle eleverne om, hvad de, som bløde trafikanter, selv kan gøre for at gøre ekstra opmærksom på sig selv. Vi skal være her alle sammen, og passe på hinanden.
Nye kræfter i det midtjyske
 
Thomas Kjær Jensen er startet som salgs- og projektansvarlig for det sydlige Jylland og Fyn. Thomas har en tung erfaring med sig fra transportbranchen. Efter endt speditøruddannelse stod opgaverne de efterfølgende år på kontakt med eksterne vognmænd og kunder hos 3V Transport, der senere blev overtaget af os.
 
Turen gik også forbi Abildskou, hvor Thomas var kørselskoordinator. Hos Frode Laursen blev det til opgaver med at koordinere eksterne vognmænd og kundekontakt. Thomas bor privat med udsigt til Skanderborg Festivalen, centralt placeret mellem Aalborg og Padborg.Vi er glade for at have Thomas med på holdet.
Tillykke til Richard
 
Richard kan fejre sin 70-års fødselsdag, og ud af dem er det blevet til 36 år hos os. Der er kørt mange læs siden Richard Nielsen startede og kom med på holdet, da DSV overtog Hammerbro Bech Trans marts 1987.
 
Frameld dig dette nyhedsbrev