I Københavns sydlige hjørne, ved Sjællandsbroen, er en helt ny bydel ved at tage form. CG Jensen står for etableringen af hele området med jord- og kloakarbejder, og udgravning af kanalerne til et enestående kanalsystem, der giver området en unik mulighed for et kreativt uderum. Det bliver faktisk muligt at sejle på arbejde fra de nye boliger.
DSV Transport har opgaven med at transportere op i mod 175.000 tons rent og forurenet jord væk, til deponering og rensning, frem til 2019. Når der er mest tryk på, så er der op til 28 lastbiler på opgaven, og som Kenneth Møller fra CG Jensen udtaler, - det kræver en del af transportvirksomheden, at kunne stille med enten mange eller få lastbiler, når vi efterspørger kørsel, og det kan de hos DSV Transport.
Hele udbygningen af området forventes færdig i 2019.
|