Se dette nyhedsbrev i en browser
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet

Årets vognmandsmøde blev en succes

Det årlige vognmandsmøde på Sjælland var igen i år et tilløbsstykke, hvor over 100 vognmænd deltog. Tak til alle jer, der mødte op. Læs mere om hvad der blev vendt på mødet.
Den ene af DSV Transports to nye ejere Kent Arentoft var også mødt op på Sonnerupgaard Gods og ses her sammen med Lars Kristoffersen.

100 nye containere

Foråret er kommet, og det samme er alle vores nye containere. Vi disponerer nu over tusind containere i 10 forskellige varianter, så ingen skal ringe forgæves efter den rigtige containerløsning.

Omrokering i Roskilde

I forbindelse med Thomas Gehrmanns aftrædelse vil Lars Christensen og Morten Olsen fremover have ansvaret for afdelingen for asfalt, kran- og grabkørsel. De står over for store projekter, heriblandt en af årets helt store asfaltopgaver, nemlig udbygningen af landingsbanen i Kastrup Lufthavn, så den kan modtage verden største passagerfly.

Runde fødselsdage

Kørselsleder i Roskilde Susanne Jørgensen har netop fejret sin 50-års-fødselsdag. Susanne har været ansat siden 1. januar 2014, og hun organiserer kørslen med materialer. - Jeg er rigtig glad for mine kollegaer og den direkte kommunikation, vi har i hverdagen, siger Susanne, der er meget tilfreds med sit arbejde hos DSV Transport. Tillykke til Susanne.

Afdelingsleder i Roskilde Henrik Christoffersen har også rundet de 50 år. Henrik, som har været ansat siden 1. Januar 2001, startede i afdelingen for volumetransport, men har i dag ansvaret for containerafdelingen og vintertjenesten. Nemgrus er ligeledes et af Henriks ansvarsområder. Tillykke til Henrik.
Kørselsleder i Middelfart Niels Jørgensen har rundet de 60 år. Niels blev ansat i AN-Biler i 1984 og fortsatte i firmaet, da det blev overtaget af DSV Transport. I de første 20 år kørte Niels som chauffør, men for 10 år siden blev lastbilerne skiftet ud med kontorstolen. Tillykke til Niels.

Vi flytter materialer på tværs af landet

Det store motorvejsbyggeri mellem Herning og Holstebro har givet os en stor opgave.
I samarbejde med RGS90 skal vi flytte materialer fra Sjælland til Vejle Havn og derfra køre materialerne til vejbyggeriet i Midtjylland. Materialerne består af forbrændingsslagger, der bliver anvendt som underlag til vejanlægget. Vi skal transportere 200.000 tons, og hver tredje dag ankommer der et nyt skib til Vejle Havn. Læs mere om byggeriet her.
Send dit forslag til et spændende indlæg, der kan bringes her i nyhedsbrevet. Send dit forslag til Lars Kristoffersen på lars.buck.kristoffersen@dsvtransport.dk. Indlæg der bliver bragt, udløser tre flasker dejlig rødvin til initiativtageren.
Frameld dig dette nyhedsbrev