Endelig kom vi i luften med vores ”Vejen fremad”, og lørdag den 30. januar blev mange timers strategiarbejde søsat på Comwell i Korsør. På trods af at det faldt på en lørdag, stillede stort set alle mand op.
Efter at Lars Kristoffersen havde budt velkommen, gav den ene ejer af DSV Transport, Kent Arentoft, sit syn på fremtiden for virksomheden. Kent kom med ideer til udvikling, investeringer og ønsket om at virksomheden skal vokse sig endnu stærkere i branchen.
OL-guldvinderen Niels Laulund kom efter Kent på scenen. Niels gennemgik temaet ”Guldet vindes i hverdagen”, og forklarede hvorfor ingen vinder en guldmedalje uden at træne og sætte det rigtige hold.
Niels’ indlæg gav god mening i forhold til det arbejde vi har sat i gang med at bringe DSV Transport sikkert ind i fremtiden.
Lars Kristoffersen tog efterfølgende hul på præsentationen af strategiplanen, som skal sætte retningen for DSV Transport de kommende år. Der er mange planer og initiativer som nu skal implementeres og indarbejdes i vores hverdag. Alt sammen for at sikre en lovende fremtid for DSV Transport.
|