Se dette nyhedsbrev i en browser
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet

En million tons skal transporteres

Byggeriet af Ny Valby på det ”gamle grønttorv” er skudt i gang. DSV Transport skal udføre denne store opgave i samarbejde med RGS90 over de næste fem år.

Eftersom den store byggeplads ligger på forurenet jord og er fyldt med nedslidte bygninger, har RGS90 etableret et behandlingsanlæg på stedet. Når byggeriet er færdigt, vil området indeholde 2.000 boliger, institutioner, forretninger og caféer. Det samlede projekt koster over fem milliarder kroner. Det er FB Gruppen og PKA, der står for projektet.

Stålskelettet er færdigt

Fundamentet er lagt, stålskelettet er færdigt, og vores nye hovedkontor i Roskilde, skyder stille og roligt i vejret. Næste skridt er opbygning af vægge, gulve og tag, inden kontorerne indrettes. Alt går planmæssigt, og omkring årsskiftet forventes skrivebordene at være på plads. Vi glæder os.

Vi mangler lastbiler i hele Danmark

Efteråret står for døren, og det samme gør en række kørselsopgaver over hele landet. Det har været en travl sommer for DSV Transport A/S, og gennem de sidste par måneder er der  landet en lang rækker ordrer. Vi er allerede i gang med at planlægge hvordan de ordrer skal afvikles, og står derfor klar med fast beskæftigelse til nye vognmænd, der ønsker at prøve kræfter med opgaver til bygge- og anlægssektoren, også i de måneder hvor der traditionelt er stille. Så bliv en del af et stærkt team, og kontakt Nicolai Raun på mail nicolai.raun@dsvtransport.dk, eller ring 40 64 27 37.

Medarbejdernyt

Efter endt elevtid hos DSV Transport er Mikkel Dybdahl nu ansat som kørselsdisponent i kranafdelingen. Ina Høyer Zacho har ligeledes færdiggjort sin elevtid og fungerer nu som projektkoordinator i jordafdelingen, mens Mette Rohde Jensen har skiftet skrivebord og er flyttet fra administrationen til salgsafdelingen. Tillykke til de tre med de nye udfordringer.

Vi elsker 90’erne

I Næstved og Aarhus har vi været sammen med nuværende og kommende kunder til en rigtig halvfemserfest. Der blev sunget med til numre af Haddaway, Me & My, Cut’N’Move og mange andre stjerner fra dengang. Vi vil gerne takke alle jer, som deltog, og er stolte af, at så mange mødte op og festede med os. Kan du huske tonerne?
Send dit forslag til et spændende indlæg, der kan bringes her i nyhedsbrevet. Send dit forslag til Lars Kristoffersen på lk@dsvtransport.dk. Indlæg der bliver bragt, udløser tre flasker dejlig rødvin til initiativtageren.
Frameld dig dette nyhedsbrev