2016 har været et utrolig hektisk år, og de store udvidelser af infrastrukturen herhjemme har trukket mange læs materialer.
Måske tænker du: Hvad sker der så efter nytår? Kan vi holde hjulene i gang? Svaret er ja. Vi har mange store opgaver i støbeskeen og er positive hvad angår de kommende år.
Med lanceringen af vores nye strategi ”Vejen Fremad” i foråret, har vi allerede gjort mange tiltag i DSV Transport, og vi har masser af planer for de kommende år. Vi ser allerede frem til at komme i arbejdstøjet igen efter nytår, så vi kan sikre fremdrift i 2017.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke dig for din indsats i det forgangne år. Hos DSV Transport glæder vi os til 2017, og vi håber du er med, når vi skal flytte endnu flere tons.
Glædelig jul og godt nytår til dig og dine.
Lars Kristoffersen
|