Se dette nyhedsbrev i en browser

Sæt kryds i kalenderen

Vi vil gerne sikre os, at du kan komme til det store vognmandsmøde i 2017, derfor får du datoen allerede nu.

Lørdag den 22. april er alle vognmænd inviteret til en hel dag med spændende nyheder og kollegialt samvær. Du får også chancen for at opleve vores nye hovedkontor.

Vi håber, du kan komme.
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet

Det skrider sikkert frem

Måske har du haft mulighed for at følge byggeriet af vores nye hovedkontor, når du ruller forbi på motorvejen ved Roskilde.
 
Ydervæggene er monteret, og snart er vinduerne også på plads. Derefter kommer turen til indretning, ventilation og installationer. Vi forventer at være på plads i begyndelsen af marts og glæder os til at vise dig rundt derefter.

Vores egen grusgrav

DSV Transport har fået sin egen grusgrav, så vi er sikret adgang til materialer.
I grusgraven Munke Bjergby ved Sorø får vi snart adgang til en million tons materialer. Grusgrave og jordtipper i eget regi er en del af vores strategi ”Vejen Fremad”, og alle hos DSV Transport arbejder intenst på at opfylde målsætningerne.

Nyt kraftvarmeværk under opførelse

Det 26 år gamle fjernvarmeanlæg i Helsingør skal fornyes. Vi har gennem Barslund A/S fået til opgave at transportere godt 45.000 tons materialer til byggeriet, der ligger i udkanten af Helsingørs industriområde.
 
Det nye værk medfører lavere omkostninger ved fremstilling af fjernvarme og mindre udledning af CO2. Det nye kraftvarmeværk skal forsyne 15.000 husstande og forventes at kunne tages i drift i 2018.

Vi skal ”mande op”

Vi søger to kollegaer til vores Roskildeafdeling. Er du vores næste markmand, så ring, eller send en mail til salgschef Jan Jørgensen senest 16. januar. Han glæder sig til at høre fra dig.
 
Vi søger ligeledes en speditørelev. Kontakt produktionschef Lars Dich på telefon eller mail – hellere i dag end i morgen.
 
Du kan læse om stillingerne og se kontaktoplysningerne på vores hjemmeside.

Det er ikke kun til jul, vi har travlt

2016 har været et utrolig hektisk år, og de store udvidelser af infrastrukturen herhjemme har trukket mange læs materialer.
 
Måske tænker du: Hvad sker der så efter nytår? Kan vi holde hjulene i gang? Svaret er ja. Vi har mange store opgaver i støbeskeen og er positive hvad angår de kommende år.
 
Med lanceringen af vores nye strategi ”Vejen Fremad” i foråret, har vi allerede gjort mange tiltag i DSV Transport, og vi har masser af planer for de kommende år. Vi ser allerede frem til at komme i arbejdstøjet igen efter nytår, så vi kan sikre fremdrift i 2017.
 
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke dig for din indsats i det forgangne år. Hos DSV Transport glæder vi os til 2017, og vi håber du er med, når vi skal flytte endnu flere tons.
 
Glædelig jul og godt nytår til dig og dine.
Lars Kristoffersen
Send dit forslag til et spændende indlæg, der kan bringes her i nyhedsbrevet. Send dit forslag til Lars Kristoffersen på lk@dsvtransport.dk. Indlæg der bliver bragt, udløser tre flasker dejlig rødvin til initiativtageren.
Frameld dig dette nyhedsbrev