Se dette nyhedsbrev i en browser
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet

Stærke kræfter til salgsafdelingen

Robert Husted har fået stillingen som salgschef for region øst.
Robert er 38 år gammel og har tidligere været ansat som salgschef hos Toyota Material Handling. Vi er glade for at have fået styrket salgsafdelingen og ser frem til at have Robert med på holdet. Roberts kontaktoplysninger findes på vores hjemmeside.

Styrkelse af flere afdelinger

Henrik Urup, foran DSV Transport i Roskilde.
I afdelingen for volumentransport på Sjælland siger vi goddag til Henrik Urup.
Henrik skal som en del af teamet i volumenafdelingen varetage kørselsopgaverne på kontoret, mens Richard Nielsen kører ud til vores kunder. Henrik, der er et kendt ansigt i DSV Transport, har kørt for afdelingen som chauffør i cirka 13 år. Han er glad for nu at have skiftet lastbilsædet ud med kontorstolen.
 
I vores asfalt- og kran & grab team er Jan Rasmussen startet fra den 25. august. Her skal han sammen med Morten, Niklas og Lars disponere lastbiler. Jan har en fortid som både lastbil- og buschauffør, med over 20 års erfaring med asfalt- og entreprenørkørsel.

Lystrup mander op

I forbindelse med den store opgave med tømning af underjordiske affaldscontainere, som DSV Transport skal løse for Aarhus Kommune, har vi ansat Karina Bruun Tollestrup som kontorassistent. Karina vil få flere opgaver, men hendes fokus bliver Aarhusaftalen.

30 år giver erfaring

– Richard Nielsen og John Frederiksen

1. august 2017 var det 30 år siden, at John Frederiksen startede som sælger hos DSV Transport i Skuldelev. John har igennem alle årene haft ansvar for salg til entreprenørkunder på Sjælland med opgaver som Storebælt, Øresund, Metroen, Københavns Lufthavn og talrige motorveje og jernbaner som nogle af de helt store.
 
Et andet kendt ansigt på de sjællandske veje er Richard Nielsen. Richard har ligeledes 30 års jubilæum hos os, og få har så megen erfaring inden for transport, som Richard har. Til daglig holder han snor i afdelingen for volumetransport, hvor der hvert år flyttes mange tons, samtidig med at han også besøger kunderne på Sjælland.
De to jubilarer John Frederiksen (tv.) og Richard Nielsen.
DSV Transport ønsker John og Richard et stort tillykke med jubilæet. Til september inviterer vi til reception på Gammel Marbjergvej 17 i Roskilde, hvor vi vil fejre Johns og Richards 30 år hos DSV Transport.

Så kan asfalten snart tages i brug

Vi kører lige nu asfalt til slidlaget på Ring Syd ved Næstved, så bilisterne kan godt begynde at glæde sig.
 
Det sidste slidlag er netop ved at blive kørt på første del af omfartsvejen, som omfatter vejstrækningen mellem Industrivangen og rundkørslen på Præstøvej. Det samme gælder adgangsvejen til Grevensvænge og Parkvejs forlængelse.

Vi skal i alt køre cirka 8.000 tons asfalt til udlæggermaskinerne, som primært leveres fra NCC fabrikken i Maribo.

Et stort karriereskift

Joey Miller har taget et stort spring i livet – fra teaterverdenen og rampelyset til hverdagen i et Scaniaførerhus. Joey fortæller historien bag sin disponering her. Du kan også se billeder af hans tro følger i hverdagen, Bodil.

To kærrekonceptlastbiler er rullet ud i trafikken

Det er et par flotte lastbiler, der møder én, når Martin fra KD Logistik kommer rullende. Vi ”skød” Martin i Brøndby med et læs stabil på forvogn og kærre. Peter, der kører for Kurt Hansen, stillede også op i en spritny Mercedes med kærre.
Send dit forslag til et spændende indlæg, der kan bringes her i nyhedsbrevet. Send dit forslag til Lars Kristoffersen på lk@dsvtransport.dk. Indlæg der bliver bragt, udløser tre flasker dejlig rødvin til initiativtageren.
Frameld dig dette nyhedsbrev