Se dette nyhedsbrev i en browser
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet

Det gode samarbejde fortsætter

Vi er glade for her at kunne afsløre, at vi har vundet endnu en stor kontrakt med NCC – foran tre konkurrenter. Det betyder, at vi også skal køre for NCC de næste fem år. Det drejer sig om kørsel til og fra fabrikkerne på Sjælland og Lolland samt kørsel af maskiner og materiel. Samarbejdet med NCC er en hjørnesten i vores virksomhed, og vi glæder os over at kunne fortsætte det gode samarbejde.

Styrkelse af kundekontakten

Vi glæder os ligeledes til at arbejde sammen med Christian Nielsen, som netop er blevet ansat som tilbudsberegner i Roskilde.
 
Christian bor i Skibby, hvor grundlaget for DSV blev skabt. Christian har mere end 20 års erfaring fra virksomheder, hvor transport og logistik af grovvarer som korn og foderstof har været omdrejningspunktet. Christian har særlig ekspertise inden for tilbudsgivning, og med den ballast bliver han en god medspiller i afdelingen. Foruden tilbudsgivning skal Christian arbejde med at skabe, vedligeholde og udbygge relationerne til vores mange kunder. Tag godt imod vores nye kollega.

Julen står for døren

Alle hos DSV Transport vil gerne ønske dig og din familie en glædelig jul og et godt nytår. Vi ser frem til et nyt år, hvor vi i samarbejde med vognmænd og chauffører kan udbygge de gode relationer til vores samarbejdspartnere.
Vi vil hver dag lægge os i selen for at imødekomme fremtidens udfordringer.
 
Mange venlige julehilsner
Lars Kristoffersen
Send dit forslag til et spændende indlæg, der kan bringes her i nyhedsbrevet. Send dit forslag til Lars Kristoffersen på lk@dsvtransport.dk. Indlæg der bliver bragt, udløser tre flasker dejlig rødvin til initiativtageren.
Frameld dig dette nyhedsbrev