For et år siden blev Kristine ansat i entreprenørafdelingen i Roskilde. Kristine er butiksudlært, men da læretiden var veloverstået, fik hun en lille datter.
”Da forretninger snart har åbent altid, så er det svært med små børn. Så da jeg så, at DSV Transport søgte en speditionselev, søgte jeg jobbet,” siger Kristine og fortsætter.
“Det er en helt anden industri, jeg er kommet til, og hverdagen er meget mere varieret her end i en forretning. Der er meget nyt jeg skulle lære, så de første måneder var udfordrende. Tonen i transportbranchen er også noget anderledes, end i butiksverdenen, men der er også stor forskel på at sælge briller og på at flytte tonsvis af materialer. Jeg er nu faldet godt til og har ikke fortrudt skiftet."
|