Se dette nyhedsbrev i en browser
Området for vores nye jordtip i Sengeløse har vist sig at gemme på historiske hemmeligheder. Da muldlaget blev blotlagt, kom der en bebyggelse frem, der kan dateres 6.000 år tilbage i tid. Og da arkæologerne for alvor gik i gang, fandt de ligeledes resterne af en ovn brugt af smede for omkring 2.000 år siden. 
 
Området har ligeledes en bestand af salamandere, hvortil der nu er etableret beskyttelse.
Der bliver kørt 100.000 tons jord til støjvolden fra anlægsarbejder i Storkøbenhavn. Volden forventes færdiganlagt inden for det kommende år.

Tak for stor deltagelse

Det var en stor dag for direktør Lars Kristoffersen, da vi fejrede hans 25-års jubilæum, og gæsterne strømmede til.
 
Vi takker alle, der i en travl hverdag satte tid af til at komme og hilse på.
Julie Bock startede hos os i jordafdelingen lige før sommerferien, og med en kandidatgrad i klimaforandringer skal Julie agere bindeled mellem vores kunder og kommunerne vedr. jord.
 
”Der er fart på her i firmaet, og det trives jeg rigtig godt med,” siger Julie.
Thomas Møller Kragerup kom til DSV Transport i juli fra et job, hvor han disponerede kørsel inden for korn og foderstof. Nu gælder det entreprenørkørsel, og som Thomas siger:
 
”Det er efter næsten 10 år i korn og foderstof spændende at komme til et nyt setup.”
Thomas Frederiksen har selv siddet i førersædet på de store lastbiler, men for en håndfuld år siden blev førersædet udskiftet med en kontorstol, og der blev disponeret kørsel med entreprenør- og asfaltbiler. Nu er Thomas tiltrådt en stilling i asfalt- og grabafdelingen.

”Der er blevet taget godt imod mig her – spændende job,” siger Thomas.

Drømmelastbil til ”Småtter”

Steen er siden sine første skoleår blevet kaldt ”Småtter”. Det kommer af navnet Steen, som blev til ”Småsteen” og siden forkortet til ”Småtter”.
Gennem mere end 30 år har Steen kørt for DSV Transport gennem forskellige vognmænd. Omstændighederne hos vognmændene gjorde imidlertid, at Steen flere gange kom til at køre for andre end DSV Transport, og hver gang kvittede han jobbet, så han igen kunne komme til at køre for os. Nu har han fået ”egen” lastbil hos DSV Transport, og vi er glade for at have en loyal chauffør med os.
 
Tillykke med den flotte Volvo FH500.
Send dit forslag til et spændende indlæg, der kan bringes her i nyhedsbrevet. Send dit forslag til Lars Kristoffersen på lk@dsvtransport.dk. Indlæg der bliver bragt, udløser tre flasker dejlig rødvin til initiativtageren.
Frameld dig dette nyhedsbrev