En spændende historie
Med nu 60 år i bagagen, er der meget at berette. Tillykke med den runde fødselsdag Johnny.
Da Johnny Vallem havde kørt som chauffør i tre år, kunne vognmandstilladelsen komme i hus. Chaufførjobbet bestod mest af at køre ”full load”. Et læs Carlsberg sydpå og rødvin retur fra Frankrig, var meget Johnnys hverdag i hans start bag rattet. Da det blev tid til at indfri drømmen med at blive vognmand, så tog Johnny turen til Leif Tullberg, der etablerede DSV i `76. De fik en aftale, og en næsten ny Scania 142 blev købt. I `87 blev Johnny, hans bror Danny og faderen Ole
A-aktionærer i DSV. Frem til `98 kørt Johnny lastbil, og det var blevet til meget kørsel med tankbil med foderstoffer og pulver. I 1998 blev Johnny ramt af leddegigt og det var lidt af en kolbøtte i livet. Fra at køre lastbil og være med til at bygge en forretning op, så blev hverdagen sygehus og smerter.
”Jeg sad derhjemme og kunne ikke køre lastbil, og fik så også skiftet hofterne, der var slidt op. En formiddag ringede Leif Tullberg og foreslog mig, at jeg pakkede mine grejer og tog til Vejle og fik den afdeling skudt i gang. Leif sluttede samtalen med denne bemærkning – jeg tager ikke et nej for et svar – og så lagde han røret på. Jeg måtte flytte fra førerhuset til et liv bag et skrivebord, og hvor skulle kunderne komme fra. Der var mange tanker, der tumlede. Jeg ringede til Leif og spurgte, hvordan der kom kunder i Jyllandsafdelingen. Du får en telefonbog, en kuglepen, en brobizz og så er det bare med at få gang i butikken. Budskaberne er ikke til at misforstå, når Leif bliver spurgt.” Siger Johnny Vallem
De mange år med kørsel til foderstofferne i Jylland havde givet Johnny et netværk i Jylland, og det blev der taget fat i. I dag er Johnny glad for at bo på ”den anden side af broen” og brobizz´en bliver ikke brugt så ofte. Nu er det ikke Vejle, men i kontoret i Tilst Johnny har sin plads.
”Jeg er glad for at Leif Tullberg fik mig ud af stuen, og til en hverdag med styring af kørsel, ikke fra førerhuset, men fra skrivebordet. Og så har jeg gode kollegaer omkring mig” slutter Johnny.
